
Brillerne har en lang historie, både som hjælpemiddel og moderigtigt tilbehør. I 1200-tallet, før brillerne blev opfundet, var det opfattelsen, at et koøje i en snor omkring halsen ville forbedre synet. I 1500-tallet, da bogen begyndte at blive udbredt, kunne man købe læsebriller på gaden. Svagere glas til ham og stærkere glas til hende var gældende - fordi kvinder blev anset for at have svagere syn. I 1700-tallet blev briller forbundet med viden, og den spanske konge Philip V, som ikke ville fremstå som dum, bar briller med stel af skildpaddeskjold, selvom han ikke havde brug for det. De samme briller bar hans kone og hendes femhundrede hofdamer. Et syn, der gjorde briller til højeste mode. Og stadig den dag i dag er skildpaddestel forbundet med et intellektuelt udseende.
Ikke helt så lang er historien om Favoptic. Online- butikken, der blev lanceret i 2001 af Carl Erik Eriksson,
en sand iværksætterånd som egentlig er børnekirurg.
– Helst ville jeg lave begge dele. Men kirurgi er som at spille klaver. Man må øve sig i flere timer hver dag.
Til sidst var der ikke tid nok, og entreprenøren vandt.
Sammen med kollegaen Joakim Santesson startede Carl Erik Eriksson en virksomhed, der modtog patienter,
som var dækket af firmasygesikring. Og dér blev kimen lagt til dét som i dag er Favoptic.
– Ja, kundevirksomhederne begyndte at undre sig over prisen på skærmbriller. Vi kiggede på det og startede
butikskæden Synpunkten. Med lørdagsåbent og lave priser, var vi en torn i øjet på konkurrenterne, som havde den
samme holdning til synsfejl som til insulin. Skulle noget rettes til skulle det være vanskeligt og receptpligtigt.
Efter et stykke tid købte jeg Joakim ud, og efter yderligere nogle år solgte jeg Synpunkten. Men tanken om, at det
burde kunne lade sig gøre effektivt at distribuere briller på nettet havde slået rod.
Sine første egne briller fik Carl Erik Eriksson, da han var langt over fyrre. Da var armene pludselig
ikke lange nok, som man siger, når behovet for briller opstår. I sidste ende var der også behov for et par
progressive briller.
– Mine første progressive lavede jeg selv. Jeg vidste jo nøjagtigt, hvad man skulle gøre. Selvom de
føltes underlige, alt blev vind og skævt. Så jeg brugte dem ikke! Men så mistede jeg mine briller og begyndte
at bruge de progressive. Det tog omkring en uge før hjernen forstod, hvordan de fungerede. Og det er jo sådan
det er med progressive glas, det handler meget mere om hjernens fortolkning end den optik, der er i linsen.
Så man skal give de progressive linser lidt tid.
Siden starten i 2001 er Favoptics salg steget støt. I dag er der flere hundrede tusinde kunder i Sverige,
Norge, Finland, Danmark og Tyskland. Med den nyeste digitale og kontrollerede slibeteknik kan glas i dag
slibes mere præcist, mere effektivt og med en individuel optimalt udformet slibning. De ordrer som Favoptics
kunder selv foretager online går direkte fra hjemmesiden til sliberiet. Når brillerne er klar sendes de hjem
til kunden. Ved at brillerne hverken passerer grossister eller optiker- butikker kan Favoptic tilbyde briller
til meget favorable priser og med en levering på blot et par dage.
Internettet må være selve grundlaget for Favoptics succeshistorie, men for selskabets ekspansion har den
personlige kontakt størst betydning.
– Ja, det at sidde omkring et bord og diskutere fremtiden, trends, nye koncepter og nye teknologier
er ekstremt vigtigt. Det er her der virkelig kan opstå noget nyt.
I dag bruger Carl Erik Eriksson omkring halvdelen af året på rejser til Europa, Fjernøsten og USA som destinationer (altid med mindst et par reservebriller i håndbagagen). Selvom han helst ville rejse mindre og have mere tid til sejlads på den svenske vestkyst og vandreture i bjergene.
En forretningsmodel, hvor kunderne frit kan låne briller med hjem, og derefter bestille uden at betale
før de har besluttet sig for at beholde deres færdige briller, kræver et effektivt postsystem. Med den
nuværende forretningsmodel vil Favoptic fremover fokusere på ekspansion i Europa nord for Alperne.
– Her findes der en stor modebevidsthed, en kvalitetsbevidsthed og en mangel på prisdygtige briller.
Det sidste er et problem, som altså snart bliver løst.
Virksomhedsinformation
Favoptic Glasögondirekt Sverige AB
Hjemsted: Danderyd, Stockholm
• VAT-nr.: SE556647600701
Tidslinje
Foråret 2001
I januar 2001 begyndte Carl Erik Eriksson at sælge briller online via hjemmesiden: www.glasogondirekt.com.
Foråret 2005 begyndte eksporten rigtig at tage fart, og man skifter navn til det mere internationalt anvendelige: www.favoptic.dk.
Sommeren 2005
Favoptic etablerer datterselskaber i Norge og introducerer polariserende glas til både enkeltslebne og
progressive briller. Perfekt på havet og under bilkørsel.
December 2005
Nu introduceres Favoptic Office, moderne skærmbriller til alle, der arbejder ved en computerskærm.
Juni 2007
Brille nr. 1 million kommer på markedet.
Foråret 2007
Et specielt udviklet glas til "wraparound-stel" introduceres.
Efteråret 2008
Favoptic lanceres i Tyskland.
Foråret 2009
Favoptic deltager på Stockholm Fashion Week.